på gyngende grund

Ak jeg er fuldstændig smadret efter en lang, hård og helt igennem fantastisk weekend. Jeg sidder nu her i postkassen og gynger lidt for meget for mig selv, efter to dage på vandet og har en hovedpine fordi jeg har fået for meget sol og ikke rigtig haft noget solcreme til hovedet. Men ser man bort fra det…

Fredag havde eleverne arrangeret en intro fest hvor lærerne også var velkomne, så der troppede jeg jo også op. Det var en dejlig fest, men jeg tror jeg skriver om den lidt senere i forbindelse med nogle andre tanker jeg har gjort mig om det at være lærer, for i denne omgang er det nemlig det der skete lørdag og søndag der er lidt vigtigt.

Lørdag var fantastisk, intet mindre. Vi skulle nogle stykker fra arbejdet af sted på en bærtur ude i skærgården (ikke at man nødvendigvis kalder den det, men fjorden minder lidt om sådan en svensk skærgård). Vi var 7 afsted; Christian og Anne Marie, Kathrine, Jim, Marianne og hendes 6 årige søn og så mig, og sejlede derfor i to både. ATI har deres lille båd med en kraftig påhængsmotor og så har Christian og anne marie en dejlig stor båd med kahyt. På ATIs båd var Marianne skipper og der tog jeg med hende og hendes søn, mens de andre hensank i luksus på ’store’. Men af sted kom vi mod Mariannes families sommerhytte. Det lå i dejlige idylliske omgivelser og var det bær vi ville have, var vi absolut kommet til det rigtige sted. Op af fjeldet var de kilovis af sortebær der bare ventede på at blive plukket. Efter vi havde gjort det et stykke tid var det gået hen og blevet lavvande hvilket betød at tangen på kysten var kommet til syne og her gemmer der sig nogen gange muslinger, mente anne marie og nej hvor fik hun ret. Fire mand høj ’plukkede’ vi muslinger ud af tang og mudder i en lille halvtime og havde hurtig 4 spandefulde og der var MANGE flere hvor de kom fra….vi ku bare ikke bære flere.

Da vandet begyndte lidt at stige igen (der er 4 timer mellem højvande og lavvande har jeg lært), pakkede vi sammen og tog ud i bådene igen. Nu sku vi ud og fiske, eller rettere pilke. Efter små 20 minutter fandt vi det perfekte sted. Nu er det jo bare sådan at jeg jo lidt er en bydreng, og sådan noget som at fiske, gå på jagt samle blåbær er omtrent lige så fremmed som smagen af gris for en overbevist muslim. Men jeg tænkte alligevel at ’nu vi var her…’ så jeg kastede mig ud i det. Jim var den der var først med biddene. Han nåede at hive to torsk i land før at vi andre kom på banen. Efter lidt begynder besvær slog jeg dog igen og hev en beauty af en torsk ind. Det var ikke den største der blev fanget den dag, men det var garanteret den bedste. i alt tror jeg at vi fik fanget en 10 torsk (mest fordi christian lige sluttede af med at fange en på hver krog, hvilket vil sige 5 styks på en gang og flere af dem store flotte fisk). Men vi tog hjem af igen lidt i syv og var godt kvæstede, men jim og undertegnede gik alligevel i gang med at koge muslinger da vi kom hjem, da det er sådan noget man vist skal gøre så hurtig som muligt. Så den aften fik vi muslinger med hvidløg i smør, lidt brød til og lidt rester jim havde af røget laks og ørred. Hvad kan jeg sige? ’Ren luksus’ tror jeg nok dækker meget godt. Og efter middagen kogte vi resten af muslingerne, og derefter frøs vi dem ned, så nu har jeg lækre muslinger til fiskesuppe mm. Om aftenen tog vi i ’klubben’ med Karsten og før vi vidste det var klokken halv tre og vi tog hjem ad.
Næste morgen tog Jim ned på brættet for at tage prøver af fisk som de kom ind om morgenen, og der mødte han Anne Marie (eller Mie som Christian kalder hende) og Christian der proklamerede at de ville af sted igen og hvis vi ville med, så havde vi en lille time inden afgang. Så vi samlede vores gear en gang til og drog af sted, denne gang med kurs mod indlandsisen helt i bunden af fjorden. Hold nu kæft det var flot. Helt fantastisk natur, fjeld på begge sider, isflager i vandet og for enden af fjorden flere tusind år gammel is, der bare lå og buldrede. Jep, indlandsis buldrer nøjagtig ligesom torden. Jeg forventede hele tiden at der skulle trække op til storm og lynene slå ned om ørerne på mig. Men sådan larmer de altså.

Men helt inde i fjorden så vi også en sæl der solbadede på et isstykke, hvilket er et noget usædvanligt syn, siden de som regel kun lige kigger op for at få luft for derefter at skynde sig at dykke ned igen. Det var en chance Christian ikke ville lade gå fra sig, så frem med riffelen og POOOOOOWWWW… mand det var højt. Han ramte dog ikke og sælen gled hurtigt ned i vandet igen. Fem minutter senere så vi en ny sæl, der åbenbart ikke mente høje brag sku afholde den fra at solbade. POOOOWWW… igen et miss, til gengæld fik jeg et knaldgodt billede af vandet der står op, da kuglen rammer vandet lige foran sælen. ’Desværre’ tog jeg det med Mies kamera, så billedet må i vente lidt med at se (hvis jeg er heldig har jeg det i morgen, så skal jeg nok lige opdatere bloggen med det). Men igen ramte vi ikke noget og havde nærmest opgivet foretaget, da vi tredje gang så endnu en sæl lige som vi var ved at sejle ud af det isfyldte område. POOOOOOWWW… og denne gang ramte christian. Først var vi i tvivl, da sælen som de andre gange dykkede ned, men da vi nærmede os isflagen hvor den havde ligget var der blodspor, så vi begyndte at spejde. Vi så den hurtigt komme til overfladen et stykke derfra, hvor den med de sidste kræfter forsøgte af komme op og få luft. vi kom hen til og forsøgte med krog at trække den op, men den vred sig fri og gik ned endnu engang. Kort efter kom den op igen et stykke væk og for at undgå en lang dødskamp, lagde christian an og gav den nådestødet (hvilket fjernede det meste af baghovedet). Vi fik den endelig fanget ind og surret fast til båden.

Derefter sejlede hjem men halvvejs gav vi os til at pilke igen, samme sted vi havde været så heldige med dagen før. Vi fik fanget et par fisk hist og her (jeg fangede endnu en torsk, hep for mig), men dagens store overraskelse kom, da Jim pludselig annoncerede at han havde noget rigtig stort på krogen. Og det kan man vist roligt sige at han havde. Da han efter megen møje og besvær fik trukket sin fangst ombord på båden, viste det sig at være en 9 kilos motherfucker af an torsk. DEN VAR KÆMPE! jeg siger dig, det var sådan en torsk de andre torsk brugte til at skræmme de små torsk med; ”hvis ikke du spiser dine plankton kommer gamle Killer efter dig og sluger dig i en mundfuld!” (faktisk havde han en torsk i maven da vi sprættede ham op på størrelse med den jeg havde fanget). Jeg har aldrig set noget lignende.

Efter en fantastisk dag på vandet tog vi hjem igen og trætte som vi var orkede ingen af skulle til at sprætte sæl op nu. Christian mente dog at grønlænderne bandt en sæl til båden og lod den blive i vandet natten over, hvis de ikke havde tid til ordne den med det samme. Det skulle vi komme til at lære, at det gjorde de så ikke. For næste dag, da jeg kom på arbejde aftalte mie med Kathrine at hun skulle gå ned til båden og hente sælen for derefter at flænse den og der så hun så at vi jo ikke havde sprættet den op, som man åbenbart skal gøre, hvis det er man lader den blive i vand. Hvis ikke man gør det svulmer den op og kødet er ødelagt, for ikke at sige skindet hvis heller ikke er så godt længere. Faktisk er det sådan at spiser man kødet alligevel bliver man syg og mister håret (og så er det ikke engang løgn). Det er det man mener der skete med borgmesteren, der åbenbart mistede alt håret over en nat. Stakkels mand. Men det var ærgerligt for så var det jo alt i alt lidt spild af sæl og stakkels den at blive offer for dumme danskere, der ikke helt ved hvad de har med at gøre. Den fejl kommer vi ikke til at begå en gang til.

På trods af spildt sæl (det har jeg det trods alt lidt dårligt med), gyngende ben der ikke helt kan finde ud af de er kommet på land og et solstegt snudeskaft, så var det alt i alt en helt igennem fantastisk weekend. Absolut fantastisk.

p.s. endnu engang undskylder jeg på internettets vegne at jeg ikke har kunne brilliere med billeder i denne blog, men den her *beeeep* *beeeep* hjemmeside har pludselige enormt svært ved at uploade billeder, selv om den sagtens kunne for en uge side. Sådan noget *beeeeep*. I kan dog få en hurtig teaser her http://img178.imageshack.us/img178/2120/grnland275fq8.jpg
fortvivlede knus herfra.