Maniitsoq big city guide

Det er på tide du, kære læser, lærer lidt om byen maniitsoq, siden du åbenbart følger med i hvad det er jeg laver heroppe i det kolde nord. Men lad mig forsøge at beskrive Maniitsoq efter bedste evne.

Maniitsoq betyder den ujævne, hvilket passer meget godt siden byens huse ligger spredt lidt over fjeldene her. Der er lidt som om at man tænkte; ”næh sikke en fin lille fjord, den snupper vi”.. ”undskyld boss, men hvad med alle fjeldene?”, ”dem bygger vi bare på og så giver vi det et eller andet navn som giver det lidt lokal kolorit, så synes alle det er charmerende i stedet for irriterende”, ”mand, du er smart boss”. Og sådan blev det til at maniitsoq ligger hvor den gør. Eller noget lignende. Der er i hvert fald mange trapper rundt omkring, men de også nødvendige hvad man skal op til de huse øverst oppe. I gamle dage blev Maniitsoq kaldt Grønlands Venedig eftersom der var meget vand mellem bygningerne, kanaler, fjorde etc. men de fleste af dem er nu fyldt med sten, så der ku blive bygget bygninger som vores kære kommune kontor, hallen og så fremdeles, alt i fremskridtets navn. Så ingen Venedig mere, kun en lille sukkertop. Nårh nej, det er der heller ikke. På dansk hedder Maniitsoq Sukkertoppen, men det er faktisk lidt en fejl, eller man kan i hvert fald sige at navnet har mistet sin historiske lokalitets relevans, efter at Sukkertoppen er toppen af de bjerge man kan se hvor maniitsoq lå i ’gamle’ dage. Jep, de flyttede byen. Kan ikke lige huske hvornår, men nu er der stadig bygden, Kangaamiut, hvor den ’gamle’ maniitsoq lå.

Ifølge kommunens hjemmeside bor der i selve maniitsoq by 2.884 indbyggere, hvilket gør Maniitsoq til Grønlands fjerde største by (Nuuk nummer 1, Sissimiut nummer 2 og så er jeg ikke helt klar over nummer 3). Tager man Maniitsoq kommunens tre bygder Kangaamiut (401 indbyggere), Napasoq (98 indbyggere) og Atammik (239 indbyggere) med, så kommer vi helt op på 3.622 indbyggere alt i alt. Så kom ikke her. Arealmæssigt ligger kommunen heller ikke på den lade side. Kommunen er på 79.500 km2, hvor der til sammenligning kan fortælles at Danmarks samlede areal tæller 43.090 km2. Desværre kan man sige det lidt er falsk varebetegnelse eftersom der ”kun” er 17.000 km2 (lidt over to gange sjælland), der ikke er dækket af is.

Men på trods af den ringe størrelse (i hvert fald efter dansk standard, og nu tænker jeg indbyggermæssigt) så har Maniitsoq (næsten) alle morderne bekvemligheder; der er videoforretning, pizzaria (endnu en ting jeg mangler at få prøvet), en computerforretning/arkitektfirma, en grillbar og 2 cafeterier der også sælger grillmad, en sportsforretning, 4 brugser hvoraf to har åbent til kl 21-22, en tøjforretning, et autoværksted, en bank, fiskefabrikker, to skoler, to erhvervsskoler (det er her jeg arbejder, altså på den ene), 2 hoteller (og vist en lowbudget en også jeg ikke har set endnu), en hal med masser af muligheder for sport, et museum, en herre klub (det er den hemmelige klub jeg lover at vende tilbage til), brættet (fiskemarkedet) og endnu flere ting jeg ikke lige kan komme i tanke om på stående fod. Det væsentligste ved disse forretninger er, at ved flere af dem skal man vide hvor de ligger, ellers finder man dem aldrig. Grønlændere har nemlig en tendens til ikke at bruge tid på store butiksvinduer med fantastiske udstillinger og lækre overdimensionerede neonskilte, der fortæller at her ligger bennys videobiks altså. Nix, en forretning ligger ofte i en bygning der ligner alle de andre bygninger man kan bo i, og så er det lidt man skal vide at derinde bag døren er byens pizzaria altså. Nu har Pizzariaet faktisk været så flinke at sætte et lille håndmalet skilt op så man kan se det er her det sner. Det har byens videobiks til gengæld ikke. Og heller ikke grillbaren.. det tog mig over en uge før jeg regnede ud at det var her jeg kunne får en fransk hotdog til 15 kr.

Maniitsoq har også et par berømtheder. For det første bor her grønlands ældste kvinde. Hun hedder Charlotte Petersen, er 99 og fylder 100 år den 18. juli 2007. Derudover arbejder der på skolen en flink gut der hedder Ulrik. Han er pedel og kollegieansvarlig. Derudover er han keyboardmand i grønlands svar på Pink Floyd, bandet Naneruaq. De blev dannet i 1982 og nåede at lave to plader før de gik i opløsning. Nu er de efter 19 år samlet igen og ved at indspille deres 3. plade. Spændende.

Derudover er der jo selve fjorden, eller fjordene tror jeg måske det er nemmere at sige. Der er fjord og skærgård for alle pengene her i området, men en beskrivelse må blive en anden gang, eller måske bare en løbende ting jeg får gjort efterhånden som jeg får set den. Og så er der også Apussuit, der er grønlands bedste skisted og åbenbart så fantastisk at de kongelige har været der, samt norges landshold i langrend osv. også lige har været på studieophold. Men siden det for det første er en tre timers sejlads herfra, samt sikkert heller ikke er gratis, så må det lige vare en lille stund før jeg får besøgt stedet og derefter kan få fortalt dig kære læser om det. Men kommer tid kommer råd, for det er helt sikkert et besøg værd. Men jeg lover at vende tilbage om at dette og mere. Jeg har jo kun lige skrabet overfladen. Giv mig nu en chance.

Alt i alt er det en dejlig by på godt og ondt. Alting går en smule langsommere end derhjemme, men kan man først overkomme temposkiftet og omgivelsernes og landskabet mere barske og ofte episke karakter, så klarer man det nok.