lørdag, februar 21, 2009

bloguge #4: den perfekte nabo?

Jeg ved ikke helt hvad det er med mig og naboer. Jeg skal åbenbart bo ved siden af et par der ikke kan med hinanden til den ene side og fest aber til den anden side. Sådan var det i den gamle lejlighed og sådan er det også nu. Det vil sige jeg faktisk ikke er helt sikker på at fest aberne stadig bor inde ved siden af. De holdte nogle gevaldige fester en overgang og det var absolut ikke forbeholdt weekenden. Det hjalp så ikke på min overbærenhed at jeg fik at vide at fyren der boede der var en af byens hashpushere. Så fest abe og hashpusher = den perfekte nabo? Tror jeg næppe. Han gjorde sig heldigvis uheldigt nok bemærket til at adskillige naboer uafhængigt klagede over ham, hvilket betyder at de går rundt til naboerne omkring dem og beder dem underskrive at de og de holdt fest og larmede etc. og at det var træls. Så sender de klagen til INI der så sender de omstridte naboer en officiel klage. Får de så tre klager på et halvt år eller sådan noget, så bliver deres lejemål opsagt. Og det er lidt det, jeg håber er sket med vores. Jeg har i hvert fald underskrevet de første to klager. Faktisk sådan jeg opdagede at jeg var nabo til det nye tandlæge par i byen. Flinke unge mennesker.

Men naboerne på den anden side er en anden historie. De holder kun fest i weekenden. Og larmer ikke uforbeholden meget når de gør det. Til gengæld kan de så godt lide at skrige af hinanden en gang i mellem. Ja ok ”godt lide” er måske en overdrivelse, men når man ikke fatter en meget af hvad de råber om, så er det svært at bedømme hvad det hele går ud på. Er det et skænderi over hvem der skal have den sidste øl i posen, eller er det jalousiens bitre malurt der gør sin entré. Eller skændes de blot om hvem der er bedst i X-Faktor?

(Naboens hypotetiske diskussion oversat fra grønlandsk)
”Du kan da ikke mene at Asian Sensation er bedre end Alien Beat Club!”
”Jo, deres timing og positive energi er livsbekræftende og gør mig i bedre humør end at se en leftover gruppe af overskydende solister!”
”ARRHH! TAG DET I DIG IGEN! ABC ABC ABC!”
(smækker med døren for øget effekt).
”ALDRIG! ASIAN SENSATION FÅRÆVAR!!!” (smækker også med døren et par gange for at understrege sin pointe).
”Skal vi tage op smutte ned og drikke nogle bajere?”
”Ja, ok”.


De skændtes i hvert fald i dag under alle omstændigheder lige så ruderne blafrede på et tidspunkt. Og så blev der stille, hvilket som regel betyder at de er smuttet i byen. Håber ikke de lokale er så standhaftige med deres favorit dernede, ellers kan det hurtigt går galt.

ASIAN SENSATION FÅRÆVAR!

Ingen kommentarer: