den store blog uge #5: dementi!

Jeg har lovet at bringe en dementi. Det viser sig at gårdsdagens blog ikke var bragt på et fuldstændig sagligt grundlag, og det undskylder jeg selvfølge mange gang til mine mange læsere der helt og aldeles mener at min ydmyge blog er den skinbarlige sandhed. For min kone er hverken tvangsneurotisk (ikke særligt meget i hvert fald) eller inficeret af rengøringsvanvid. Så det har jeg lovet at sige. Fra Camilla. For bloggen i går fremlagde ikke alle fakta, og kom derfor til at give sandheden en uheldig drejning. Og hvis der er en ting jeg ikke vil have siddende på mig, så er det at jeg er manipulativ (med mindre det nu er fordi jeg ved at jeg har ret).

Hvad er så de skandaløse fakta jeg belejligt ’glemte’ i gårsdagens skrivelse? Jo det drejer sig specielt om vasketøjet. Grunden til at Camilla meget imod min vilje tvang mig til at cykle frem og tilbage med en million kilo vasketøj i stiv kuling, sne om ørerne op af bakke, var ganske simpelt at hun ikke havde mere rent undertøj. Her skal det altså til hendes forsvar siges at hun den sidste måned (altså siden hun ankom) kun har haft det tøj hun havde med sig i sin kuffert, hvilket igen vil sige ikke pokkers meget. Alle hendes ejendele, herunder alt det andet tøj hun har, er simpelthen ikke kommet op endnu. Først havde vi håbet på en hurtig ekspedition, da det ikke lykkedes (det danske flyttefirma tog sig VIRKELIG god tid med at sende det af sted), så skulle skibet komme i starten af ugen, men så var det pludselig et helt andet skib, det var på og nu ser det ud til at det ankommer lørdag. Så ved vi i det mindste hvad vi skal lave i påsken. Det vil altså sige at tøsen ret hurtigt kan løbe tør for tøj. Så ved i altså det. Og undskyld. Det var selvfølgelig unfair af mig at skrive at hun tvinger mig til at cykle i pendul fart mellem skolen for at vaske tøj, når hun kun tvinger mig til at cykle vasketøj i pendul fart af ren og skær nødvendighed. Og så fordi hun elsker at se mig bestille noget. Eller. Shhh.. Dementi!

Og så mente hun heller ikke det var helt fair med min beskrivelse af opvaske situationen. For "opvaske må jo altså tages når man løber tør for f.eks. bestik" (hendes ord). Og det er det da noget om, men her er det jo så min erfaring fra mange år som ungkarl kommer til sin ret – man vasker selvfølgelig kun det op man skal bruge! Så behøver man ikke vaske op så tit, og man får meget mere tid til at de vigtige ting her i livet som f.eks. spille computer. Eller se film. Eller begge dele på en gang. Men prøv du at forklare hende det.. tal om at smide perler for svin. Den tid er åbenbart slet og ret over. Jeg må se det i øjnene.

Til sidst må jeg dog lige forklare at min kone ikke er en sippe. Tværtom. Men der er åbenbart kun så meget en gift kvinde vil finde sig i. Og opvask og manglende undertøj står højt på listen. Så det ved jeg nu. Nu vil jeg så ind og se anden del af X-faktor med min kone. For det gør man når man er gift.