den store blog uge #7: Søndag med stort S

I dag har Camilla og jeg holdt søndag med stort S. Det vil sige sove rigtig længe (tror vi vågnede lidt i 11), gå i pyjamas den halve dag, spise kold pizza fra i går til frokost, spille computer (dvs. jeg spillede computer mens hun chattede med veninderne), se masser af afsnit af amerikanske serier (vi nåede vist en 3-4 stykker i dag og blev færdig med 3. sæson af ’The 4400’) og ellers bare hygge og lave så lidt som overhovedet muligt. Men vi fik da lavet en interessant makaroni pesto ret med svampe (kantareller og champignon), løg og paprika til aftensmad. Og jeg må sige det smagte meget bedre end jeg regnede med. Jo, er ved at blive lidt hooked på det der vegetar halløjsa.

En fast regel når man holder ’Søndag’ er at man ikke bevæger sig uden for døren ud til den store verden under nogen omstændigheder. Så ikke noget med lige at stikke ned til købmanden hvis man mangler noget. Så må man bare kompensere med noget andet. Det forhindrer dog ikke verden i en gang i blandt at komme til dig. Så omkring klokken 15 mens jeg stadig gik i pyjamas og slåbrok ringede det pludselig på døren. Nå, tænkte jeg, og regnede egentlig med at det var naboen der endnu en gang havde låst sig ude. Min nabo er en flink fyr, men jeg har endnu ikke mødt manden ædru, hvilket er lidt trættende i længden. Men jeg skal ikke fortælle folk hvordan de skal leve deres liv. Og angående hans låsen sig ude, så var det ikke fordi han havde tabt nøglen, men derimod at cylinderen i døren var gået i udu. Så det var vitterligt ikke hans skyld. I hvert fald troede jeg at det nu var ham der stod halv snalret ude foran min dør og skulle bruge et nummer på vores vicevært igen. Jeg bandt min slåbrok, tog min mest tålmodige mine på og åbnede døren, og der stod så… 2 nydeligt klædte unge mænd. Faktisk så nydeligt klædte at det skreg Jehovas Vidner. Man kan se det på dem lang tid før de overhovedet åbner munden. Det er den slags folk der altid er upåklageligt (og så godt som ens klædt), velsoigneret, høflige og altid smilende som om at i dag simpelthen er den bedste dag i hele verden, fordi Gud er til og han kan lide dem. Helt vildt meget. Pisse irriterende. Men jeg skal ikke fortælle folk hvordan de skal leve deres liv. Og på den anden side set har jeg heller ikke det store behov for at indlede en samtale med medlemmer af Jehovas Vidner.

De to fyre var rigtig nok fra Jehovas Vidner. Og ret overraskede over at se en voksen mand i morgenkåbe klokken tre om eftermiddagen, og undskyldte hurtigt i tilfælde af at de havde vækket mig. Næh, jeg holdt så men bare søndag sagde jeg, og de faldt lidt til ro. Der er vist noget i bibelen om at man skal hvile om søndagen så jeg tror det faldt i meget god jord. De ville i hvert fald invitere til et foredrag på lørdag om jesus opstandelse og det var da fint nok. Jeg nikkede, tog imod deres papir og lod dem gå videre til næste stakkel, der skulle reddes. Jeg kunne ikke helt lade være med at tænke på en sang af Superjeg, hvor Peter Sommer synger ”jo mere du nikker, jo mere får du fred”. Sjældent er der ytret klogere ord…

I morgen skal jeg starte på et førstehjælps kursus sammen med resten af lærerstaben. Det kommer til at foregå mandag til onsdag og så lige afslutning torsdag næste uge. Vi har jo påskeferie heroppe, hvilket vi sige at eleverne har påskeferie og os andre arbejdende folkefærd først får ferie torsdag. Så for at bruge tiden på noget fornuftigt (nu eleverne er væk) er det blevet bestemt at vi skal have et førstehjælps kursus. God idé. Sidste gang jeg tog sådan et var da i 1991. Ouch. Det er.. sørme.. et par år siden. Der var jeg 15, hvilket vil sige at jeg nu er.. hmmm. LALALALA… vi skifter lige emne. Der er kursus og Camilla skal med, så det skal nok blive sjovt.

Hvis vi er rigtig heldige så kommer Camillas ting i morgen. Endelig. Så de kommer nok på onsdag. Glæder mig allermest til det nye køkken. Til vores bryllups fest i DK fik vi simpelthen så meget nyt køkkenudstyr i tror det er løgn, og siden det jeg/vi har i brug lige nu er noget gammelt lort, så bliver der intet mindre end vidunderligt at skifte hele molevitten ud. Nye gryder, nye maskiner (el-kedel, blender), nyt service, nye knive, nye alt muligt! Det bliver jo som at lave mad i tv-køkkenet ”ja vi har snydt lidt…”. Glæder mig som et lille barn. Så er der så hendes 20 andre papkasser med alle hendes ting. Det bliver jo også ”spændende”. Og en ny seng (YES!), reol, skrivebord og en masse andre ting, så mit hjem endelig kan blive vores hjem. Håber bare vi kan have det hele.

Til sidst vil jeg bare lige sige tak for god ro og orden ovenpå en hel uge med blog. Det kan jo være jeg gør det igen en anden gang. Det var egentlig lidt rart at man vidste at man skulle skrive. For så fandt man tiden uanset om man nu synes man havde overskuddet eller ej. Håber ikke det har været for meget, eller for kedeligt for jer, kære læsere. Uanset så ses vi snart igen.

Nå, men jeg vil lige klemme det sidste ud af søndagen. Hygge.