"Vores" nye lejlighed

Så er det sket. Jeg er blevet gift og lever nu endelig sammen med min kone. Ja, det kan da godt lyde lidt mærkeligt taget i betragtning af at vi snart har et års bryllups dag og Camilla har boet hos mig i snart to måneder. Men det er netop lige det – hun har boet hos mig, i en lejlighed fuld af mine ting, mine møbler, min seng, mit rod, mine køkkensager osv. Der var ingen af hendes ting og der var intet der rigtig var vores. Og så skete det endelig her onsdag før påske – Camillas ting ankom endelig til vores lejlighed. Ja, endelig. Så kom hendes 25 kasser, hendes reol, hendes seng der heldigvis er lidt større end min (så min ryger ud), hendes skrivebord, stol, symaskine, lamper, billeder, alt det køkkenudstyr vi fik i gave til vores overraskelse bryllupsfest, hendes tøj, stof, mapper, cd’er, og alle de andre ting man får skrabet sammen og synes man skal have med. Og gudskelov for det.

Hele påsken har stort set gået med at tømme flyttekasser, debattere hvor ting skulle stå, malerier og lamper hænge, indrette køkken, frasortere alt mit gamle lort vi ikke mere havde brug for, omarrangere stuen, flytte den tilbage igen, flytte sengen, se film, sove længe, lave god mad, slappe af og nyde hinandens selskab. Det har både været hårdt og masser af dejligt. Mest hårdt for Camilla tror jeg. Hun havde et par dage hvor hun var på grænsen (faretruende tæt) på at blive hys over alt det her indflytning, for hvor skulle det hele stå, hvad var bedst, hvad skulle ud, hvad skule blive, i hvilken kasse havde hun gemt lige præcis den ting hun nu stod og gerne ville have placeret på reolen, var noget gået i stykker og det hele var vist en anelse uoverskueligt for den stakkels pige. Så var der ikke andet at gøre end at give hende et ordentligt bjørnekrammer, sige hun skulle tage pyjamas på, hente dynen og så sidde og slappe af med hende på sofaen, eller være den der havde overskuddet til at lave mad, eller hente cola selv om vejret udenfor var lort. Og det hjælp. Hun er god igen og lejligheden er så godt som indrettet.

I dag er det så bare mig der har været lidt hys. Det var så over en printer der bare ikke vil længere. Sådan noget lort. Ja, det er ikke engang noget gammelt lort, da det var en printer jeg købte lige før jeg tog til grønland, men nu gider det billige lort ikke mere. HP garanti for kvalitet mig et vist sted. Bah. Så det var jeg ret sur over. Og hendes printer er ikke meget bedre. Den laver streger og klatter med blækket. Ærgerligt, for vi skulle jo have printet billeder ud som vi skal sætte i rammer til vores køkken væg. Men det må så vente til vi a) enten får en ny printer, b) printer det ud et andet sted, eller c) køber en ny printer. Det må tiden så vise.

Orv, jeg må hellere lige sende en venlig tanke til skolens pedel Karl Bertil der brugte et par time hos os her søndag som handymand sendt fra himlen. Jer som kender mig vil vide at en handymand, det er ikke en betegnelse jeg kan tage på mig uden at få en meget lang Pinocchio næse. Jeg kan bare ikke sætte et søm i en væg uden at vælte væggen. Eller knække hammeren. Eller få sømmet i øjet. Så jeg aftalte med Karl at han kiggede forbi og vupti i løbet af et par timer var der sat tre hylder og lamper op på kontoret, billeder i stuen og lamper i soveværelset, noget der ville have taget mig sådan ca.... et års tid, hvis jeg var heldig. Og så havde det nok ikke engang blevet gjort særligt pænt. Så tak for det Karl. Tusind tak.

Og så må jeg lige blære mig lidt på min fars vegne. Min far er som nogle ved, bankdirektør i Eik Bank, der ligger i Kbh., og det gør han efter sigende rigtig godt. Under alle omstændigheder var han i TV2 news her for nogle dage siden (klik for læse indlsag og se klippet). Det var i forbindelse med den der online bank Northern Rock der lukkede og slukkede og bad deres kunder om at hæve deres penge inden udgangen af april. Som den første bank tilbød Eik Bank nemlig kunderne at de kunne overføre deres penge til Eik bank, med samme favorable vilkår som de havde hos Northern Rock. Og desuden tilbød han også de 9 ansatte i Northern Rock job hos Eik bank. Ret sjovt at se sin far på tv, helt alvorlig og meget tænksom og det så i det hele taget ud som at han virkelig tænkte over det han sagde, måske mest for ikke at sige noget lort på national tv. Det ville være lidt ærgerligt. Men det gik i hvert fald godt. Så kudos farmand. En (tv)stjerne er født. Yay. Minder mig om den eneste gang jeg har været på nationalt tv. Det var dengang der var popstarz eller hvad nu programmet hed den gang. Nej, jeg stillede ikke op. Men det gjorde en fyr der havde hovedrollen i et vikingespil i Aalborg og han klarede sig ret godt i det indledende udskilningsløb, så det var ikke sikkert at han kunne spille alle forestillingerne. Så jeg blev bragt ind som ekstra backup just in case at han faktisk gik videre. Men dagen oprandt så da han skulle have at vide om han gik videre eller ej. Vi stod i kostumer på en mark i udkanten af Aalborg, midt i en øver, da tv holdet (som aftalt) rendte rundt og filmede. Han fik så stukket en telefon i hånden og skulle så havde ”samtalen”, med kamera på og et par af os i baggrunden. Samtalen gik ikke helt som han havde håbet. Det var et nej, hvilket han fortalte os. Til det sagde jeg så ”Røv”, ”Sikke noget pis” og ”Fåk det, det går nok”. På nationalt tv (trust me, det blev sendt). Jo, den store ord ekvilibrist har jeg altid været. Og så undrer jeg mig over at jeg ikke har været mere på tv. Hmmm.

Tror jeg vil slutte nu. I dag er der endnu en dag. Desværre ikke længere med ferie, men derimod arbejde og op tidligt om morgenen og alt det der. Jep, tilbage i trædemøllen. Ja, jeg er vel ikke den eneste. Det var så den påske. Heldigvis er min kone glad over hendes.. øh.. vores nye lejlighed, så det går nok alt sammen.